Jeg har sagt ja til at skrive en andagt. Det er en stor udfordring for mig, så jeg har brugt meget tid på at tænke over, hvad skal jeg skrive. Hvad vil Gud at andre skal høre?

Det er første gang at jeg som sømandsmissionær skal skrive en andagt. Jeg har tænkt, at det skal være noget her fra Grønland, som jeg har oplevet i de syv måneder, vi har været her. Men hvad skal det være?

En af de ting, jeg oplever ved at skulle skrive en andagt, er, at jeg bliver fyldt på af Gud, fordi jeg SKAL fordybe mig i et emne. Det fylder mig med taknemmelighed og glæde. Jeg oplever også en stor glæde ved at have fået et arbejde, hvor mine opgaver er at fortælle om Jesus. Det kan godt være, det ikke altid lykkedes at få nævnt Jesu navn, når vi er ude at dele kaffe og kage ud til fiskere og fangere. Men jeg ved, at Jesus går med mig, jeg er aldrig alene i denne opgave. Jeg ved at Guds magt udfoldes i vor magtesløshed (2. kor. 12,9). Der er en kæmpe velsignelse i at vide, at Jesus er hos mig også når dagene kan være hårde, og intet ser ud til at lykkedes. Da er det heldigvis ikke min opgave at afgøre om tingene lykkedes for Gud. Jeg må hvile i, at når jeg går ud på Guds ord, så går han med, og han vil velsigne det arbejde, jeg udfører. Det er ikke sikkert, at det er mig som får lov at opleve resultater i det arbejde, der bliver udført her i Nuuk. Måske jeg får lov at være et redskab til at så nogle frø, og så kommer der andre som kan være med til at fjerne ukrudt, vande og til sidst giver Gud vækst (1 Kor 3,7).

Jeg har den sidste tid nydt at lytte til en sang:

”Jeg er din o Gud
jeg har hørt din røst,
hørt dit nåde kald til mig;
o, men drag mig nu ved din milde Ånd
altid nærmere til dig!

 Drag mig, drag mig nærmere til dig,
til dit kors, o Herre kær!
Drag mig, drag mig nærmere til dig,
til jeg ser dig, som du er …

Det er utrolige ord at lytte til. Det er en sang, det passer så fint til arbejdet som sømandsmissionær, hvor vi skal ud og forkynde Guds ord. Det er Gud, der må drage mig. Det er ikke mig, der skal drage andre mennesker til Gud – det er Gud. Tak for det! Det giver en stor taknemmelighed ind i arbejdet som sømandsmissionær.

Som afslutning vil jeg sige, at det er en stor velsignelse at vide, at vi er omsluttet af bøn. Det kan mærkes, at vi får de kræfter, vi har behov for i en ny og ukendt hverdag.