Månedens andagt
- Af Sømandsmissionær Jørgen Knudsen
- 1. januar 2020
Hjælper det at bede?
“De, der søger Herren, skal glæde sig. Søg Herren og hans styrke, søg altid hans ansigt!”
1. Krønikebog kapitel 16
Er Gud kun til, når vi tror på ham? Eller sagt med et andet udsagn, som jeg læste i en avis den anden dag: Gud eksisterer kun, fordi vi tror på ham.
Der er noget meget nutidigt og meget menneskelig over dette spørgsmål og dette udsagn om Gud.
Jeg som er menneske, jeg ved, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg ved selvfølgelig også, om Gud er til eller ej!
Så hvis jeg ikke tror på, at Gud er til, at Gud eksisterer, så gør han selvfølgelig ikke det.
Det er altså mig, som menneske, der afgør, om Gud er til!
Og derfor laver jeg min egen Gud.
Jeg bestemmer, hvem Gud er, hvordan Gud er, hvad Gud mener, og hvad Gud forlanger og forventer af mig og af andre.
Jeg laver ikke et egentligt gudebillede eller en figur, som jeg kan sætte frem, men jeg danner mig et indre billede i mine tanker af, hvem og hvordan Gud er.
Jeg har et billede af, hvem Gud er, og så ændrer jeg det billede af Gud, sådan at det hele tiden passer med, hvad jeg mener lige nu.
Der er mange tanker og ideer om, hvem og hvordan Gud er.
Det er ikke noget nyt – sådan har det altid været op gennem historien.
I Bibelen læser vi om, hvad Gud siger om alle disse mange guder og tanker om gud.
I det gamle testamente siger Gud det sådan her igennem profeten Esajas:
Esajas´s bog kapitel 45 vers 5:
“Jeg er Herren, der er ingen anden,
der er ingen anden Gud end mig.”
Og videre i kapitel 45 vers 18:
“Dette siger Herren,
himlens skaber, han, som er Gud,
han, som dannede jorden og frembragte den,
han, som grundfæstede den;
han, skabte den ikke i tomhed,
men dannede den til beboelse:
Jeg er Herren, der er ingen anden.
Her sætter Gud alle vores selvopfundne og selvlavede guder og gudebilleder på plads.
Her sætter Gud alle vores egne tanker om Gud på plads.
Her siger Gud, at han er Gud!
Der er ingen anden Gud end ham.
Så hvis vi, du og jeg, vil vide hvem Gud er, så må vi læse om ham i Bibelen og derigennem finde ud af, hvem han er, og hvad han mener og tænker.
Hjælper det at bede, spurgte jeg i overskriften.
Det kommer helt an på, hvem du beder til.
Beder du til din egen gud, tvivler jeg på, at det hjælper.
Men beder du til Gud, himmelens skaber, ham som dannede jorden, ja, så hjælper det at bede.
For Gud elsker verden, han elsker mennesker, han elsker dig!
Del denne andagt
Andre opslag
Vi søger en missionær til Sømandsmission i Ilulissat
Sømandsmissionen søger: Sømandsmissionær Er du vores nye Sømandsmissionær? Vil du være med til at styrke Sømandshjemmet som synlig medspiller i en aktiv havneby i Grønland?
Månedens andagt August – September 2023
Månedens andagt Levende brød! Der var en lille dreng med en madpakke, der fik en helt særlig oplevelse engang. Sammen med over 5000 mennesker. Du
Kontorelev til Administration
Til vores hovedkontor i Vejle søger vi en Kontorelev Leder du efter en spændende elevplads, hvor du får en alsidig læretid og stærke faglige kompetencer? Så
Månedens andagt juni – juli 2023
Månedens andagt Da Peter mødte Jesus! Nogle gange hører vi om et andet menneske, inden vi møder vedkommende. Vi danner os måske et billede af
Junior Manager til Sisimiut
Vores hotel i Sisimiut søger lige nu en Junior Manager Hotel SØMA Sisimiut er et hotel og cafeteria, der har været i Grønland i over
Deputy Manager til Aasiaat
Vores hotel i Aasiaat søger lige nu en Deputy Manager Kan du se dig selv i lederteamet på et hotel, der er i hastig udvikling?