Andagt marts 2022
- Af Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat
- 1. marts 2022
Vi skal ikke dømme hinanden
”Hvorfor ser du splinten i den broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! Og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken i dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.”
Matthæusevangeliet kapitel 7 vers 3-5
Det er meget naturligt, at vi hurtigere kan se andres fejl, men ikke, hvad vi selv kan gøre bedre.
Men hvem er vi til at dømme hinanden?
Der er kun en dommer og det er Gud. Derfor skal vi gøre som der står skrevet og arbejde med bjælken i vores eget øje. Vi skal arbejde på at mindske vores synd, vi skal arbejde på, at vi tjener Gud. Når vi arbejder på det, så kan vi hjælpe vores broder og søster i Jesus Kristus med det, de har brug for. Men vel og mærke hjælpe dem og ikke dømme dem.
Gud ser og hører alt. Han ved, hvad vi tænker om vores medmenneske, og han ser de ting vi gemmer for alle andre.
En måde at illustrere dette på er ved hjælp af sne.
I Grønland er der meget sne, og fra Danmark kender vi det måske blot som noget smukt og godt, men her i Grønland, der dækker det ikke blot landskabet, det dækker også over en masse skrald, huller i vejene med mere. Det er her i over halvdelen af året, og dermed fylder det meget.
Det er skræmmende, at man billedligt talt kan se fra hus til hus, og alt kan se ud til at være i skønneste orden, og folkene kan virke nok så venlige, men under overfladen er en historie, som vi ikke kender til. Der ligger en mængde skrald, som det kun er Gud, der kan se, og som kommer frem den dag, hvor den evige sol skinner ned og smelter sneen.
Den dag kommer alt frem. Det liv, nogle måske troede de kunne skjule, kommer frem. Det hus og de mennesker, man ikke troede havde skrald over det hele, kommer frem. Men samtidig ses det også, at dem, man troede havde skrald, måske ikke havde så meget. I bund og grund så skal vi ikke spekulere så meget i, hvad andre mennesker har af skrald, men tænke over vores eget. Nogle ser man måske op til, andre ser man måske ned på, men det er ikke det, vi er sat her på jorden for at gøre. Vi skal se indad. Vi skal tænke på, hvordan vi gør vores så godt som muligt, og har vi overskuddet, skal vi hjælpe de andre.
Vi skal ikke se den smule skrald naboen har, når vi selv lever i en losseplads. Vi skal ikke dømme vores medmennesker. Vi skal arbejde med de fejl og mangler, vi selv har.
Del denne andagt
Andre opslag
Andagten maj 2022
En sejltur for livet Jeg arbejdede som volontør for Sømandsmissionen i Grønland, og under dette ophold sad jeg en dag og forestillede mig et billede.
Diakonimedarbejder til Sisimiut
Hotel SOMA, Sisimiut søger Diakonimedarbejder Læs mere Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld diakonimedarbejder fra juli 2022 Diakonimedarbejder til Sisimiut – ansat af
April andagt 2022
Hold jer ham for øje ”Hold jer ham for øje … for at I ikke skal blive trætte og miste modet.”Hebræerbrevet Kap. 12 vers 3
Maritim missionspilot
Stillingsbeskrivelse og personprofil for Maritim Missionspilot Start: 1. september. Ansøgningsfrist 1. juni. Nyoprettet spændende stilling blandt unge i det maritime Danmark De danske søfartsskoler bærer
Vært søges til Ilulissat
Spændende Jobmulighed Vært søges til Hotel SØMA Ilulissat Vært med praktisk sans søges til Hotel SØMA Ilulissat april/maj 2022 Om dig Du har lyst til
Andagt marts 2022
Vi skal ikke dømme hinanden ”Hvorfor ser du splinten i den broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan