Min far sagde en gang imellem, at ”Forventningens glæde er den største”. Som regel faldt bemærkningen, når noget, vi havde set frem til, ikke kunne blive til noget alligevel.

Der er måske en vis sandhed i det. Nogle ting kan man glæde sig til i ugevis – måske endda måneder eller år, og når det så sker, er det hurtigt overstået eller var slet ikke så spændende alligevel. I de tilfælde vil forventningen overskygge det, der i virkeligheden sker.

Men når man kan tale om, at forventningens glæde er størst, kan den kun være det, fordi man har erfaring med, at forventningen bliver indfriet med noget godt. Hvis man hver gang bliver skuffet, vil forventningen også falme, og man vil ikke længere se frem til noget.
Hvis man derimod har oplevet, at det, man glæder sig til, sker og er godt, vil man også kunne glæde sig til det næste gang.

Jeg er en af dem, der glæder sig til jul. Jeg tæller ned, hver gang det bliver den 24. i en måned, og jeg har helt styr på, hvornår der kun er et halvt år tilbage, så tiden til jul bliver kortere end tiden der er gået fra sidste jul. Jeg har en forventning om dufte, smage, hygge, spænding og glæde, og jeg har erfaring for, at det hele bliver indfriet. Ikke alle mennesker har minder og forventninger om en tryg og god jul. Ikke alle kan gå ind i et nyt år den første januar med forventning om, at det bliver et godt år.
Men alle kan tage del i forventningen om, at det barn, der blev født i Betlehem for mere end 2000 år siden, og som blev verdens frelser, også vil frelse dem, der ikke har gode forventninger om andet. Med ham er forventningens glæde ikke større end det, der kommer. Han er taget hjem til himlen for at forberede festen, der skal vare i evighed. Det har han lovet, og han har aldrig løjet eller overdrevet sine ord. Så du kan godt begynde at glæde dig.
Ses vi til festen?