Det bliver godt igen
“Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.”
1. Mosebog, kapitel 9 vers 13
Regnbuen har sammen med teksten ”Det bliver godt igen” igennem mere end et år været en opmuntrende hilsen, som har skulle trøste og hjælpe os gennem en svær corona-tid. For den enkelte, for fællesskabet, for samfundet.
Jo ældre jeg bliver, jo flere af mine venner og familiemedlemmer, oplever jeg, har det svært. Mange er syge eller har børn, søskende eller forældre, der er syge. Nogle oplever problemer i deres ægteskab eller smertes ved at se deres børn gennemleve svære skilsmisser. Nogle døjer med stress og kan ikke se en vej gennem tilværelsen uden den byrde, som også tynger dem ned. Nogle er ensomme, udfordrede på deres tro på Gud, socialt og åndeligt udhungrede. Nogle føler sig værdiløse og forbigåede.
Jeg tænker, at det altid har været sådan. Jo længere vi lever, jo mere oplever vi på godt og ondt, og det præger os.
Gud sendte engang et regnvejr til at skylle alt dårligt ud af verden. Han ville starte på en frisk. Hele verden blev oversvømmet og der var ikke noget tilbage. Udover de mennesker, dyr og planter, som han havde samlet i en ark, der kunne modstå uvejret. I arken var der trygt – selvom det givetvis har kunnet fylde de ombordværende med frygt, når de hørte regnen og stormen udenfor arken. Gud førte dem sikkert igennem uvejret og satte en regnbue på himlen for at minde dem om, at han aldrig mere ville lade vandet blive til en vandflod, der ødelagde alt levende (1. Mosebog kapitel 9 vers 8-17).
Gud holdt sit løfte til den dag i dag.
Gud har også givet os et andet løfte. Han har ikke lovet, at vi skal være her i verden uden at opleve modgang. Men han har lovet, at det får ende – ligesom regnvejret for længe siden fik ende. Han har lovet, at den, der tror på ham, vil han en dag hente og tage med sig hjem til et sted, hvor der ikke længere er noget, der er svært, hårdt eller sorgfuldt.
Alt var godt, da Gud skabte verden – det var hans egen konklusion – og det bliver godt igen. Lad regnbuen minde os om det, både når vi ser den på himlen, og når den popper op andre steder i denne tid.
Har du brug for en opmuntring? Så læs om, hvordan det hele bliver godt i Johannes Åbenbaring kapitel 21 vers 1-7
Del denne andagt
Andre opslag
Andagten juni/juli 2022
Andagt En sejltur for livet Jeg arbejdede som volontør for Sømandsmissionen i Grønland, og under dette ophold sad jeg en dag og forestillede mig et
Andagten april/maj 2022
En sejltur for livet Jeg arbejdede som volontør for Sømandsmissionen i Grønland, og under dette ophold sad jeg en dag og forestillede mig et billede.
Diakonimedarbejder til Sisimiut
Hotel SOMA, Sisimiut søger Diakonimedarbejder Læs mere Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld diakonimedarbejder fra juli 2022 Diakonimedarbejder til Sisimiut – ansat af
Andagten april/maj 2022
Hold jer ham for øje ”Hold jer ham for øje … for at I ikke skal blive trætte og miste modet.” Hebræerbrevet Kap. 12 vers
Maritim missionspilot
Stillingsbeskrivelse og personprofil for Maritim Missionspilot Start: 1. september. Ansøgningsfrist 1. juni. Nyoprettet spændende stilling blandt unge i det maritime Danmark De danske søfartsskoler bærer
Andagt marts 2022
Vi skal ikke dømme hinanden ”Hvorfor ser du splinten i den broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan