April andagten

Den gode hyrde

”Jeg er den gode hyrde,”
Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11a

De sidste ugers sundhedskrise, som er kommet bag på os, har skabt utryghed og frygt hos en del af os. Den minder os om, at vi alle er sårbare og faktisk hjælpeløse og kan få brug for hjælp.

Man siger, at sygdom er hver mands herre, men når man er rask, bliver det let bare en remse, som man ikke tænker nærmere over. Det gør vi først når vi, som nu, er i en sundhedskrise, som rammer os alle, fordi de sårbare iblandt os bliver ramt. Vi kender alle nogen, som, vi kan frygte for, skal blive ramt, og derfor oplever vi os hjælpeløse og sårbare.                                                                                                                                                                                               En virus spørger ikke efter, om man er god eller ond, sort eller hvid, filippiner eller dansker, konge eller sømand. Den kan alle blive inficeret med, og den kan potentielt være dødelig for alle. Selvfølgelig går vi til læge og beder om hjælp for at blive helbredt, når vi er syge. Men beder vi Gud – beder du Jesus om hjælp? Han som har skabt dig, kan også helbrede.
Jesus, som er Guds søn, bruger et billede om hyrden og fårene for at sige til os, at vi ikke kan klare os uden ham. Et får kan faktisk ikke klare sig, uden nogen passer på det. Vi er ligeså hjælpeløse på mange måder, som et får er uden en hyrde. Det, vi erfarer nu, er faktisk sådan, vores situation er hver dag – hele tiden. Vi har brug for den hyrde, som sørger for os. Som passer på os, når det onde vil ødelægge os. Som bærer os på sine skuldre, når vi slet ingenting kan. Jesus Kristus er den gode hyrde, som Gud har sendt til os for at høre vores råb om hjælp. ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig;” sådan siger Gud i bibelen i Salmernes bog kapitel 50 vers 15. Det er det, jeg kan gøre i denne sundhedskrise, og det gør jeg.

Jeg vil opfordre alle, også dig, til at råbe til Gud om, at han vil udfri og beskytte os mod virussen. Når han så udfrier os, vil vi ære og takke ham for det. Den største ære, vi kan give ham, er at tro på ham og stole på hans hjælp, så vi beder om den hver dag. Den største lære er at indse, at vi har brug for Jesus hver dag under alle forhold og lade Ham være vores hyrde.

Del denne andagt

Del på facebook
Del på twitter
Del på print
Del på email

Andre opslag

Junior manager søges

Sisimiut Sømandshjem Søger Junior Manager Læs mere om stillingen nedenfor https://www.youtube.com/watch?v=5cVIiUDqWvY Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld juniormanager til Sømandshjemmet i Sisimiut Hotel

Læs mere »

Maj andagten

Arving søges! ”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men

Læs mere »

Køkkenchef søges

Sisimiut Sømandshjem søger ny Køkkenchef Læs mere Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld leder til vores køkken og cafeteria i Sisimiut. Hotel Sømandshjemmet

Læs mere »

Aflyst kommando hejsning

Kommandohejsning aflyst Vi bliver flere end 10 personer hvis vi samles til kommandohejsning på skibet Bethel i Hvide Sande den 5. maj. Derfor er arrangementet

Læs mere »

April andagten

Den gode hyrde ”Jeg er den gode hyrde,”Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11a De sidste ugers sundhedskrise, som er kommet bag på os, har skabt utryghed

Læs mere »

Coronavirus_ism

Coronavirus og vores foranstaltninger Grundet corona-pandemien er Sømandsmissionens kontor lukket, og medarbejderne arbejder i vid udstrækning hjemmefra. Her på siden kan du sandsynligvis finde kontaktoplysning

Læs mere »