Aggershøj

Hvad laver vi?

Aggershøj er til, for at andre skal glædes. Det være sig HF- og navigationselever, der bruger stedet som reservehjem under studiet, sømandsenker på sommerferie, seniordage og mere til. Diakoni og mission er i højsædet på Aggershøj, som er til rig velsignelse for lokalsamfundet og besøgende gæster.

Hvorfor gør vi det?

I 1945 blev Aggershøj overtaget med det formål at give enker, der havde mistet deres mand på havet, en gratis sommerferie hvert år – noget der stadig benyttes. Men sidenhen er Aggershøj blevet meget mere. I dag er der især fokus på de mange søfartsstuderende, som bor og studerer på Ærø. Hver uge arrangeres der bl.a. fællesspisninger, bibelstudier og sociale aftener – et godt alternativ til byens værtshusmiljø.

I filmen til højre kan du høre Jeppe, en af søfartseleverne, fortælle om sine oplevelser med Aggershøj, og hvad det har betydet for ham at komme der jævnligt.

Tag et nærmere kig