Informationer

Hvad forventes af dig?

Som volontør i Sømandsmissionen forventer vi, at du er ærlig, høflig, hjælpsom, loyal over for ledelsen og venlig og imødekommende over for Aggershøjs gæster. Alle kan selvfølgelig have en dårlig dag, men vi forventer at din grundindstilling er i overensstemmelse med ovenstående.
Som volontør er du Sømandsmissionen repræsentant. Vi forventer derfor, at du vil repræsentere Sømandsmissionens åndelige linje, både når du er på arbejde, og når du har fri

Hvordan bliver jeg volontør?

Hvis du tænker, at volontørlivet på Aggershøj er noget for dig, eller har du yderligere spørgsmål o jobbet eller Aggershøj, er du velkommen til at kontakte Simon Ambrosen på mail: ssa@somandsmissionen.dk eller tlf. +45 29 82 27 71

Arbejdstid

I udgangspunktet vil en volontør have en arbejdsuge på 40 timer eksklusive pauser. Man skal dog være indstillet på, at der i travle perioder forekommer ekstra arbejde med kort varsel.

Derudover skal du være indstillet på at have skiftende arbejdstider med både dag,- aften,- og weekendarbejde.

Løn

Som volontør er du ansat af Sømandsmissionen. Det betyder, at du får løn for dit arbejde på sømandshjemmet. Lønsatsen er pr. 1/8/2017: 7000 kr. før skat. Heraf betales 500 kr. i husleje. Beløbende betales pr. måned.

Rejseudgifter

Arbejdsrelaterede rejseudgifter betales af Sømandsmissionen. Du har således ingen udgifter til transport med mindre, du selv vil afsted.

Teologisk tilhørsforhold

Aggershøj er en del af Indenlandsk Sømandsmission, der bygger på Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter.

Det forventes derfor at du som volontør kan tilslutte dig dette teologiske ståsted.

Fritiden

Som volontør skal du selvfølgelig ikke arbejde hele tiden. Du vil have fritid som alle andre. Du er velkommen til at invitere venner og familie til øen hvor de kan få lov at overnatte på et af Aggershøjs mange værelser.

Ellers kan du f.eks. bruge tiden på at nyde den lokale smukke natur, hvor havet omkring Ærø indbyder til kajak, sejlads, UV-jagt kitesurfing og meget mere. Det er også en dejligt løbeområde og der er flere sportslige aktiviteter man kan engagere sig i.

简体中文DanskEnglishFilipinoDeutschहिन्दीBahasa IndonesiaItalianoРусскийEspañol