Relationsmedarbejder – Sisimiut

Sømandsmissionen i Sisimiut og Meeqqat Toqqissillutik Ornittagaat (MTO) søger en relationsmedarbejder til en delt stilling i MTO og Sømandsmissionens arbejde i Sisimiut. Stillingen er fra hurtigst muligt og til og med juli med mulighed for forlængelse.

Vi søger en medarbejder til en fuldtidsstilling, 40 timer ugentligt. Stillingen er mellem 20 og 30 timer ugentligt i vores lokale MTO (Meeqqat Toqqissillutik Ornittagaat) som betyder Børnetryghedssted. Som er et værested for børn, hvor de kan komme og være aften og om nødvendigt nat. Det er et sted for de børn, som er fra de allemest udsatte familier. De resterende timer er i Hotel SØMA med hhv. caféarbejde, opvask og rengøring.

Om MTO

MTO er børnenes eget sted i Sisimiut – et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor børn og unge kan:

  • Bliver set og lyttet til med respekt og nysgerrighed
  • Opleve fællesskab, leg og aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres egne ønsker
  • Får mulighed for kortvarige overnatninger, hvis der er uro eller utryghed i hjemmet
  • Finde voksne, der skaber stabilitet, nærvær og tillid

Vi arbejder ud fra et børnesyn, der vægter respekt, medbestemmelse og trygge relationer – og vi tror på, at gode voksne gør en forskel hver dag. 

Om Sømandsmissionen:

Sømandsmissionen i Sisimiut er en diakonal organisation, der støtter søfolk, fiskere og lokale gennem personlige møder, havnearbejde og omsorg. Sømandsmissionen har til huse i Hotel SØMA som er et moderne hotel, der tilbyder moderne hotelværelser, café og restaurant, ture i den arktiske natur i og omkring Sisimiut.

Your tasks

Som medarbejder i MTO vil du have en vigtig rolle i børnenes hverdag og være med til at skabe rammerne for deres tryghed og trivsel. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Skabe trygge og tillidsfulde relationer til børn og unge
  • Deltage i måltider og daglige rutiner sammen med børnene
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter og leg, der tager afsæt i børnenes idéer
  • Være en stabil, rolig og lyttende voksen i deres hverdag
  • Bidrage til et positivt og inkluderende fællesskab i huset
  • Samarbejde med kollegaer og ledelse om MTO’s videre udvikling
  • Hjælpe til med praktiske opgaver i huset, når det er nødvendigt

 

Som medarbejder i Sømandsmissionen og Hotel SØMA kommer du til at være en del af de daglige arbejdsopgaver:

  • Cafeteriaarbejde, betjening af kunder, opvask og madlavning
  • Sømandsmissionens arbejde med børn og børneaktiviteter og arrangere arrangementer for børn og familier
  • Og den generelle drift i Hotel SØMA og Sømandsmissionens arbejde

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med eller kendskab til arbejdet med børn og unge
  • Møder børn med nysgerrighed, åbenhed og respekt
  • Er ansvarsbevidst, stabil, selvstændig
  • Er god til at kommunikere og skabe gode relationer
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
  • Har lyst til at være en del af et fællesskab med varme værdier og høj faglighed

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge i Sisimiut
  • Et trygt og værdibaseret arbejdsmiljø med fokus på nærvær og fællesskab
  • Mulighed for at være med i et initiativ med store ambitioner og et arbejde i udvikling
  • Et lejeværelse med kost og logi i Hotel SØMA og betalt flybilletter til Sisimiut

Send din ansøgning til Henriette på Henriette@hotelsoma.gl – hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Opstart: 1. April 2026 eller hurtigst muligt.

 

Read more about it

Scroll to Top