Sådan lyder det i en dansk sang, og det er vel rigtigt på både den ene og den anden måde.
Lige nu er det stadig vinter på den nordlige halvkugle, og man skal være iklædt varmt tøj for at klare sig udendørs i kulden.
Og samtidig er det en tid, hvor mange oplever en indre kulde, der kommer af at leve uden meget kærlighed og fællesskab.

Men midt i mørket og kulden skinner der trods alt en forventningens flamme. ”Det bliver godt igen” har været et mantra for mange gennem det sidste år. Og selvom de lysere tider lader vente på sig, har vi stadig tilliden til dem i behold. Vi kan ikke se det i en mørk, kold og lukket hverdag, men vi tror på, at lyset vil bane sig vej tilbage. Vi tror på, at vores liv vil lukke sig op igen, og vi har forhåbninger til, at de ensomme kolde dage får ende.

”Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er,” sagde Jesus. Han gik foran ind i mørket, men når alt er klart, kommer han tilbage efter os. Selvom vi måske lige nu føler, at vi går alene gennem mørket, så har vi lov at tro på det, han har sagt til os. Og selvom det er mørkt og koldt – endnu – kan vi, hvis vi er opmærksomme, høre, lugte og måske og så se og føle ham gennem mørket – gennem hans ord og løfter.
Lige nu tænker de fleste af os nok, at bare vi kommer på den anden side af den på så mange måder mørke tid, så vil glæde og lys strømme os i møde. Men midt i den forventning er også forventningen om den største glæde og det største lys, der vil varme os for evigt.
Tag imod ham, der er VEJEN, SANDHEDEN og LIVET. Så vil mørket ikke være mørkt, men lyst som dagen.