Portræt

Sømandsmissionens nye formand

Erik Kallehave Kristensen, Horsens, er ny formand for Indenlandsk Sømandsmission. Han afløser Hans Peter Kristensen.

Til daglig er Erik forstander for Bygholm Landbrugsskole, og han har siddet i Sømandsmissionens bestyrelse og forretningsudvalg i de sidste fire år. For år tilbage var han sammen med hustruen Joan ansat et år på sømandshjemmet i Sisimiut, og der fik han hjerte for arbejdet med sømænd og fiskere. Det er stadig det ønske, der er levende – at bringe evangeliet til sømænd og fiskere. Samtidig spiller sømandshjemmene i Grønland en vigtig rolle for lokalbefolkningen i byerne, og de bliver dagligt brugt som mødested og dagligstue. 

”Jeg ser, at nogle af de vigtigste værdier i at drive sømandsmission er mødet mellem mennesker, den personlige relation, nærvær og medmenneskelighed. Derfor er det fx også fortsat en vigtig del af arbejdet, at sømandsmandsmissionærerne går ombord på skibene.”

Erik Kristensen ser frem til opgaven som formand for bestyrelsen, og han glæder sig til at fortsætte den positive udvikling, organisationen er i.

”Min styrke er at kunne målsætte en organisations vision. For mig er det vigtigt, at en bestyrelse skaber frihed for medarbejderne til selv at vælge, hvordan de når de strategisk udvalgte mål. Mennesker vokser af at have denne frihed.”

Holdspil

Det ligger den nyvalgte formand på sinde, at Sømandsmissionen konsoliderer sig og styrker formålet for arbejdet. Det sker fx gennem den store helhedsplan for de tre sømandshjem i Grønland, hvor man de næste år udbygger og restaurerer for at styrke synlighed og samvær.

Erik Kallehave Kristensen ser frem til opgaven som formand. Han kalder bestyrelsens arbejde for et holdspil med forskellige roller og kompetencer. Han ser sig selv og resten af bestyrelsen som redskaber i tjeneste: ”Jeg er ydmyg over for opgaven. Over os står Gud. Det er ham, der er kaptajnen. Derfor beder vi også før og efter et bestyrelsesmøde om ledelse og velsignelse. Den dag, vi glemmer at tage Gud med, mislykkes vi.”

I hans optik skal bestyrelsen i samarbejde med den daglige ledelse understøtte det gode arbejde, medarbejderne udfører: ”Den daglige ledelse må aldrig være utrygge i deres hverv. De skal kende målet og vide, de har handlerum. Det er frihed under ansvar. Bestyrelsens opgave er ikke driften. Vi skal sætte mål, som nås i fællesskab.” 

Når Erik Kallehave Kristensen skal slappe af, dyrker han sin helt store passion – at gå på jagt. Desuden holder han sig i form ved at cykle og løbe, hvis han da ikke hygger sig med familien, der nu også tæller børnebørn.

Del nyhed

Del på facebook
Del på twitter
Del på print
Del på email

Andre opslag

Junior manager søges

Sisimiut Sømandshjem Søger Junior Manager Læs mere om stillingen nedenfor https://www.youtube.com/watch?v=5cVIiUDqWvY Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld juniormanager til Sømandshjemmet i Sisimiut Hotel

Læs mere »

Maj andagten

Arving søges! ”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men

Læs mere »

Køkkenchef søges

Sisimiut Sømandshjem søger ny Køkkenchef Læs mere Om stillingen Vi søger en dygtig og ansvarsfuld leder til vores køkken og cafeteria i Sisimiut. Hotel Sømandshjemmet

Læs mere »

Aflyst kommando hejsning

Kommandohejsning aflyst Vi bliver flere end 10 personer hvis vi samles til kommandohejsning på skibet Bethel i Hvide Sande den 5. maj. Derfor er arrangementet

Læs mere »

April andagten

Den gode hyrde ”Jeg er den gode hyrde,”Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11a De sidste ugers sundhedskrise, som er kommet bag på os, har skabt utryghed

Læs mere »

Coronavirus_ism

Coronavirus og vores foranstaltninger Grundet corona-pandemien er Sømandsmissionens kontor lukket, og medarbejderne arbejder i vid udstrækning hjemmefra. Her på siden kan du sandsynligvis finde kontaktoplysning

Læs mere »