Sømandsmissionen
i Grønland

Arbejdet i Grønland

Sømandsmissionen arbejder i det vestlige Grønland ud fra HOTEL SØMA, som er vore hoteller i byerne  IlulissatAasiaatSisimiut og Nuuk.

Hotellerne ledes af to regionsledere som er bosiddende i Sisimiut og Aasiaat i samarbejde med økonomichef, Erik Ramballe Hansen.

Hotellerne drives som 3-stjernede hoteller med tilhørende kursuslokaler og restauranter. HOTEL SØMA, Ilulissat drives som et B&B hotel med begrænset servering.
Hotellerne ligger centralt i byerne med udsigt til fjeld og hav.

HOTEL SØMA drives professionelt med et stærkt og tydeligt værdisæt.
Vores slogan er: ”Åbne døre. Åbne hjerter”.
Derfor opleves hotellerne som et hyggeligt og hjertevarm ”hjem”, hvor alle er velkomne, hvad enten man ønsker overnatning, et godt måltid mad eller blot ønsker at tage en lille pause med internet og en kop kaffe.

Ud fra hotellerne driver vi maritimt velfærdsarbejde på havnene og socialt arbejde i byerne. Det gør vi ud fra konceptet ”Sømandshjemmet | Cafeteria & social”
Til velfærdsarbejdet har vi en sømandsmissionær ansat og flere volontører ansat.
Gennem ”Sømandshjemmet | Cafeteria & social” ønsker vi at forkynde det kristne budskab med hånd og hjerte. Det vil sige gennem praktisk arbejde og gennem morgenandagt og samtaler.

Vil du vide mere om HOTEL SØMA er der flere informationer på hotellernes hjemmeside .

Vil du være volontør?

Et anderledes volontørophold