I Paulus’ første brev til korintherne kap. 15 handler det bl.a. om Kristi opstandelse. Jesus er blevet set efter opstandelsen af nogle forskellige, bl.a. femhundrede på én gang, – og altså til sidst også af Paulus selv; ”Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er..”

Guds nåde – hvad er det?
At få uden fortjeneste. Guds tilgivelse og retfærdiggørelse ved Jesu død i vores sted. Det kan være svære begreber at forholde sig til, og de kan være endnu sværere at tage til os. Vi kender begreberne, men ikke nødvendigvis kun som noget godt; ”Okay! Så tilgiver jeg dig.” eller måske som Cæsars benådende tommelfinger, der i arenaen enten bliver vendt op eller ned.
Når vi kommer til Gud med vores skyld og skam og synd, skal vi ikke bare håbe på, at tommelfingeren bliver vendt, så vi med nød og næppe går fri!