“What about the nature and the future.”

Ja, hvad med naturen og fremtiden. Klima, krig, varme og kulde fylder i denne tid. Tænk hvis kulde mellem mennesker kunne veksles med varme i naturen, så ville verden og klimaet nok se anderledes ud.

Men på trods af vejrforandringer er jeg fuldstændig vild med naturen.

Jeg kan få masser af tid til at gå med at kigge på den, og måske også prøve at få det rigtige billede i kameraet. Jeg kan bruge mange minutter på at fange en sommerfugl tæt på. Det er nemmere med en snegl, som dog kan trække følehornene ret hurtigt til sig. Men blomster er til at have med at gøre.

Jeg er sådan set glad for alle årstider, men forår synes jeg nok bedst om. Måske fordi lyset tager fat, og mørket mindskes. Hvert år forundres jeg også, når de forskellige ting spirer op af jorden. Der hvor det har set mørkt og dødt ud, er der pludselig liv. Jeg forstår det ikke, pludselig er vintergækken der, og efter den kommer mange andre forskellige slags blomster.

Specielt en holder jeg øje med, nemlig den blå anemone. Måske er det fordi jeg er fra Lolland ligesom Kaj Munk og hans anemone. Måske fordi hans tekst også handler om håb. For mig er det spændende, om den når at komme frem med blomst til den første dag i marts. Det kan jo svinge lidt fra år til år alt efter vind og vejr.

Jeg tror også, at grunden til at det fascinerer og gør indtryk på mig, er fordi det minder mig om noget andet. Noget som jeg heller ikke forstår, men som giver håb. Nemlig at mennesker, der er døde, skal blive levende igen.

Godt, at jeg ikke skal forstå det, for så ville min hjerne brænde sammen. Godt, at Gud har gjort det sådan, at jeg må tro, og at det er nok. Troen på ham og hans søn Jesus er nok. Hvis ikke Jesus kommer igen, inden jeg dør, så er det mig, der en dag skal komme op af den mørke muld til liv og lys. Det bliver til et evigt liv i en have fuld af blomster og alt muligt andet godt sammen med alle andre mennesker, der nåede at komme til tro på Jesus.

Godt forår!

Mon den blå anemone er i nærheden af, hvor du bor? Er den ikke at finde, så velkommen til Lolland eller kig her på en video som godt nok er 4 år gammel, men sangteksten er den samme som i 1943: Lyt til “Den blå anemone” på Youtube.

Vers 5, Den blå anemone
For denne rene farve,
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone
hvor er vor skaber stor
Af Kaj Munk, 1943