Månedens andagt

  • Af Sømandsmissionær Søren 'Stulius' Thuesen
  • 1. juli 2019

Hvem er dog han?

“”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?”“
Matthæusevangeliet kapitel 8 vers 27 

I Matt. 8, 23-27 læser vi en beretning, der kaldes Stormen på søen.
Disciplene har fulgt deres mester om bord på en båd, og er taget ud på søen, hvor en stærk storm har overrasket dem. De bliver bange, og må vække Jesus;
”Herre, frels os! Vi går under!”

For et halvt år siden døde min far. Han blev 58 år. Lige siden han forlod 6. klasse, har han fisket fra Hvide Sande. Han kendte søen og han kendte til storme. Min far var ikke bange for at skulle herfra, men han var ked af, at han skulle dø. Jeg talte til fars begravelse ud fra disse vers, og teksten på fars gravsten stammer fra disse vers. Nogle vers, som han holdt meget af. Ikke mindst til sidst i hans sygdomsforløb;
”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?”

Jesus rejser sig – midt i stormen – midt i at båden trimler rundt i oprørt sø. Jesus rejser sig. Det er det samme ord der her er brugt, som da Jesus rejste sig fra de døde. Et opstandelsesord, et magtord, et styrkeord. Og så truede han ad storm og sø. Han talte strengt til stormen og vandene. Han taler frygten stik imod og lige midt i stormen. Han ser i stormen noget der er kommet ind i Guds verden, og som er noget Gud ikke vil. Derfor kæmper han mod sygdomme, besættelser og altså også elementernes ødelæggende rasen. Han skælder ud og kommer med trusler. Hvad sker der? Stormen ligger sig. Der bliver med et stille på søen. Ingen efterdønninger. Blikstille.

Flere af mændene havde været fiskere, og kendte, ligesom min far, til søens og vejrets spilleregler. Det der sker her, får mændene i båden til ikke bare at undre sig. Meget havde de set hos ham, når han talte, og når han helbredte, men hér kommanderer han den oprørske natur på plads. Det får dem til at måbe. I markusevangeliet står der, at de ligefrem blev grebet af stor frygt. Og de må spørge hinanden; ”Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?!” Hvilken slags mand er han? Hvad er han for en?
I denne undren og dette spørgsmål er begyndelsen til det, vi tror og bekender og holder os til, at Jesus er den almægtige.
Men hvad så, når det ikke går, som vi ønsker det?
Da min far blev konstateret syg, bad vi om helbredelse. Da far døde, måtte jeg grædende spørge; ”Hvorfor Gud?”.
Tror jeg, at Gud kunne have helbredt? Ja.
Gjorde han det? Nej. Ikke på den måde, som jeg ønskede det.
Jeg tror, at min far nu er rask og er hos Jesus. Men vreden, sorgen, smerten, – den forsvinder jo ikke bare med det. Hvad gør vi så?

Jeg vil udfordre dig til, at vende dig til ham, med det alt sammen, også selvom du af og til undrende (ligesom disciplene), må spørge, ”Hvem er dog han?”
– ham som har al magt – og dermed også al ansvar!

”Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må, han kan og vejen finde, hvorpå din fod kan gå” (dds 36,1).

Del denne andagt

Andre opslag

Kontorelev til Administration

9. juni 2023 Ingen kommentarer

Til vores hovedkontor i Vejle søger vi en Kontorelev Leder du efter en spændende elevplads, hvor du får en alsidig læretid og stærke faglige kompetencer? Så

Læs mere »