Månedens andagt november 2021
- Af Sømandsmissionær Jørgen Knudsen
- 1. november 2021
Hvorfor tro på Jesus?
Mange gange dukker spørgsmålet op hos mig: Hvorfor er jeg egentlig kristen? Hvorfor tror jeg på Jesus?
Måske kender du også det spørgsmål fra dit eget liv? Eller måske er der én, der har spurgt dig om det: Hvorfor er du kristen?
Hvad mon du svarer?
Der er to svar som dukker op hos mig. Det ene er, at jeg er kristen, fordi jeg tror på, at Jesus er Guds søn og verdens frelser. Jeg tror på, at Jesus kom herned på jorden for at genoprette forholdet mellem Gud og os mennesker, sådan at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Troen på Jesus giver altså evigt liv, og det er så den anden væsentlige grund til, at jeg er kristen, eller det andet svar på, hvorfor jeg er kristen: Jesus giver mig evigt liv.
Jeg tror, at der er noget efter døden. Jeg tror på et liv efter døden, og derfor tror jeg på Jesus, for han lover mig evigt liv sammen med ham og sammen med Gud.
Og det liv Jesus lover mig er et liv, hvor alting er godt, hvor der intet ondt er og som bare varer ved, altid. Der er ingen ende, der er ingen død.
Det er svært, ja umuligt, at forestille sig, hvordan der bliver, men det bliver godt, for Gud og Jesus er der.
Nogle af dem, jeg møder og snakker med rundt om på havnene, tror ikke på et liv efter døden. De tror, at når man er død er det slut. Jeg synes det lyder så tomt og håbløst. Der er ikke noget at vente på, ikke noget at glæde sig til.
Tanken fylder mig med mismod og ligegyldighed, hvorimod håbet om evigt liv ved tro på Jesus netop giver livet indhold og mening.
Jeg tror på, at jeg har noget fantastisk godt i vente, og det giver mig lyst og mod til at møde livet og leve livet her og nu.
Vores liv kan nogle gange være svært og hårdt, ja næsten umuligt at leve. Sygdom, død, sorg og angst. Ja, vi kender det fra egne og andres liv. Det er nogle gange næsten, som om livet falder fra hinanden. Apostlen Paulus kendte om nogen til dette her. I 2. Korintherbrev kapitel 5 vers 1 sammenligner han vores liv eller vores legeme med et hus. Hvis det brydes ned, skriver han, så har vi en bygning fra Gud som er evigt. Den er ikke bygget af hænder, altså af mennesker, nej, den er fra Gud.
Gud ønsker at give os evigt liv sammen med ham, derfor sendte han Jesus herned på jorden for at frelse os mennesker, og for at give os liv og håb.
Og det er så det tredje svar på, hvorfor jeg er kristen: det er fordi Jesus giver mig lyst, mod og håb i livet her og nu.
Så der er gode grunde til at tro på Jesus!
Del denne andagt
Andre opslag

Månedens andagt August – September 2023
Månedens andagt Levende brød! Der var en lille dreng med en madpakke, der fik en helt særlig oplevelse engang. Sammen med over 5000 mennesker. Du

Kontorelev til Administration
Til vores hovedkontor i Vejle søger vi en Kontorelev Leder du efter en spændende elevplads, hvor du får en alsidig læretid og stærke faglige kompetencer? Så

Månedens andagt juni – juli 2023
Månedens andagt Da Peter mødte Jesus! Nogle gange hører vi om et andet menneske, inden vi møder vedkommende. Vi danner os måske et billede af

Junior Manager til Sisimiut
Vores hotel i Sisimiut søger lige nu en Junior Manager Hotel SØMA Sisimiut er et hotel og cafeteria, der har været i Grønland i over

Deputy Manager til Aasiaat
Vores hotel i Aasiaat søger lige nu en Deputy Manager Kan du se dig selv i lederteamet på et hotel, der er i hastig udvikling?

Månedens andagt april – maj 2023
Månedens andagt At lade sig tjene Hvad vil du svare, hvis du får spørgsmålet: “Hvad vil det sige at tjene?” For en del vil svaret