Jeg var sammen med min kollega Leif ombord på Sømandsmissionens skib Bethel, hvor vi fandt et lille vidnesbyrd på internettet. Det tog udgangspunkt i et lille hæfte, som hedder ”Lad ikke dit hjerte være bekymret.”

Det har sat tanker i gang i mig. Det kan være nemmere sagt end gjort, men det er bare så vigtigt, at vores hjerte ikke bliver bekymret. Der står også i Johannesevangeliet kap. 14 vers 27: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.” Hjertet er det vigtigste organ, vi har i os, men vi kan ikke undgå at blive bekymrede.

Vores hjerne bliver bombarderet med mange informationer hver dag, og ser vi TV-avisen eller læser andre nyheder, er der oftest fokus på de emner, der kan skabe bekymringer. Vi kan bekymre os om fremtiden, forurening, økonomien, helbred, vores børn eller meget aktuelt lige nu: Corona-krisen.

Det gør ikke så meget, at bekymringerne er i vores hjerne. Det er værre, hvis de kommer til at sætte sig fast i vores hjerte – det er så dræbende i vores liv. Bekymringerne er med til at stjæle vores glæde, frimodighed, frihed og vores positive syn på ting, og for nogle kan det endda sætte sig til bitterhed.  I Lukasevangeliet kap. 6 vers 45 står der: ”For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Jeg får lov til at møde mange mennesker hver dag, og på nogle få af dem kan man virkelig mærke, hvordan deres hjerte er hårdt belastet af bitterhed. En bitterhed som har fået grobund i deres hjerte. Så bliver der ikke meget plads til Jesu kærlighed.

Der står i Ordsprogenes bog kap. 4 vers 4: ”Dit hjerte skal holde fast ved mine (Guds red.) ord.” Må det være vores bøn, vores hjerter holder fast ved Guds ord, så han må få den plads, han fortjener. Og at Jesus må have så meget plads i vores hjerter, at vores mund løber over med, hvad han har gjort for mig. Så bliver der ikke plads til bekymringer – de må nøjes med at være oppe i hjernen.