Sømandsmissionær med flair for diakoni fra medio maj 2021
Vær med i et spændende, selvstændigt og målrettet arbejde i den maritime verden.
Den nyoprettede stilling med tjenestebolig er på fuld tid og ønskes oprettet for en periode på minimum tre år. Ud fra Hotel Avannaa i Ilulissat ønsker vi at sætte fokus på diakoni og mission.
Dig: Du er udadvendt og imødekommende, brænder for en tillidsfuld samtale med mennesker om kristen tro og liv. Du har en åben indstilling overfor andre kulturer end din egen. Du har eventuelt arbejdet i udlandet før. Du har kørekort.
Jobbet: Du skal være med til at sikre, at alle skibe, der anløber Ilulissat, besøges. Du får ansvar for at udvikle hotellets diakonale aktiviteter i byen samt for søfolk/fiskere. Du er stedfortræder for værtsparret og har opgaver på hotellet. Desuden skal du understøtte muligheden for kristent fællesskab på stedet.
Vi tilbyder dig bl.a.: Et job med ansvar i et arbejdsmiljø, hvor du kan ideudvikle og få ting til at ske. Der er kolleger, du kan dele din kristne tro og dit liv med samt tilbud om sprogkursus. Desuden er der en fantastisk natur lige uden for døren.
Få mere at vide
Kontakt regionsleder Søren Hansen.
Ansøgning sendes på mail til sh@soemandshjem.gl senest den 1.marts 2021.
sh@soemandshjem.gl
(træffes efter kl. 12 dansk tid, pga. 4 timers tidsforskel)