WLK on WATR

anno 2019

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

-program-

Programudsnit for WLK on WATR d. 14.-18. august 2019

15 august 2019

Kajak

Selvfølgelig skal vi ro kajak. Selvfølgelig skal du lære grønlændervendingen. Selvfølgelig skal vi have kapsejlads med sodabajer. 

16 august 2019

Wakeboard/vandski

Med 50 km/t svæver du henover vandet i en tilstand af nær vægtløshed og følelse af, at være i total kontrol. En følelse af. . . At være eller ikke være, det er spørgsmålet . . .

17 august 2019

windsurfing

En velkendt og gammel klassiker på de syv verdenshave. Sømænd har til alle tider spændt sejl på deres dæksplanker og planet over oceaner.

Se hele programmet

-Information-

WLK ON WATR er det hippeste inden for dansk ungdomlejr. Så hipt at du kun er her, fordi nogen har fortalt dig om det. Mund-til-mund marketing, slap af.

 Kort fortalt ønsker vi med WLK ON THE WATR at invitere unge vandentusiaster med på nogle dages sjov i det sydfynske øhav. Vi skal ro kajak, UV-jage, wakeboarde, fiske, sejle og meget mere. Derudover vil vi også gerne bruge tid på Jesus gennem nogle andagter, aftensang om bål og hvad der nu ellers måtte poppe op. Så hvis du synes det kunne være lækkert at mødes i vandkanten, lære noget nyt og komme tættere på Jesus, så ses vi på Ærø!

Hver dag laver vi ca. to planlagte aktiviteter. En om formiddagen og en om eftermiddagen. F.eks. tager vi måske ud og wakeboarder om formiddagen og ror kajak om eftermiddagen. Udover de faste aktiviteter har vi morgen- og aftenandagt, bålspas på stranden, lovsang når vi lyster og ellers bare tid til at snakke, spille volley eller se solen gå ned over havet. Vi kører hang-loose stilen så der er plads til spontanitet og selvrådighed. Se programmet til højre, MEN vær opmærksom på, at det kan ændre sig efter vejrforholdene.

Fra d. 14. august middag til d. 18. august eftermiddag.
Hvis du kun kan nogle af dagene, er det også en mulighed

Bag W.O.W. står ungdomsnetværket Nordlys. Vi er en flok unge der elsker Danmarks maritime liv og aktiviteter, og ønsker at Jesus må blive kendt også der. Læs mere om Nordlys her.

Pris
350,- kr.
Ja, man tro næsten ikke sine egne øjne. Prisen inkluderer overnatning, mad, brug af udstyr, brændstof til både, ja faktisk alt undtagen din tur/retur billet med færgen.

Hvor er det
På Sømandsmissionens feriehjem Aggershøj i Marstal på øen Ærø i det sydfynske øhav. 
Man tager tog/bus/på stop/cykel til Svendborg og herfra med færge til Ærø (ca. 45 minutters overfart). 

Adr: Møllevejen 50, 5960 Marstal

Overnatning
Der er indendørs soveplads til alle på husets værelser, men har du mere lyst at sove i den store have telt, er du helt frit stillet!

Sikkerhed
Vi prioriterer alles sikkerhed højt. Alle ansvarlige har derfor gennemgået et godkendt sikkerhedskursus til vands under sikkerheds- og campansvarlig Søren Thuesen.

N.B. vær opmærksom på, at nogle af programpunkterne kan ændre sig, skifte tidpunkt eller droppes alt afhængigt af vejrforhold mm.  

WLK on watr 2019

Tilmelding

Luk Menu