-
19-årige Asbjørn lå død i 100 minutter på skib i Nordsøen - men det var kun lægen, der gav op
- Mandskabet reddede mit liv
Af Hanne Baltzer
20-årige Asbjørn Morell er i gang med uddannelsen til befaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole, og han glæder sig allerede til at arbejde, når han bliver færdig med skolen. Ankeret tatoveret på venstre arm fortæller om en passioneret lyst til at sejle: ”Arbejdet til søs levede op til alle de forventninger, jeg havde om at sejle. Et skib er en helt speciel arbejdsplads i forhold til alt andet, jeg har prøvet, og derfor glæder jeg mig til at sejle igen,” siger han. Personligt ved han om nogen, hvad kammeratskab og kolleger betyder: Overlevelse.
Tak
Asbjørn er et stort mirakel, fordi han overlevede et hjertestop ude på Nordsøen, selv om hjertet og pulsen holdt pause i 100 minutter, og han efterfølgende lå i koma i 10 dage. Takken sender han uden at blinke videre alene til kollegerne, som knoklede løs, efter han faldt om til søs den 17. april 2020 kl. 20.55. Uden deres hjælp ville han ikke være til længere. Sådan er det.
”Jeg er sindssyg glad for at være her, og er evig taknemlig for de gutter derude. De er altid lidt i mine tanker, selvom hændelsen som sådan ikke sidder i mig. Var det sket på land, var jeg død. Besætningen blev ved og ved med at give livreddende førstehjælp, selvom min puls var væk, og de brækkede alle mine ribben godt og grundigt. Lægen i telefonen havde sagt, de kunne stoppe, men de blev ved,” siger en taknemlig Asbjørn.
Hænder redder hjerte
Asbjørn arbejdede som ubefaren skibsassistent på det danske redningsskib Esvagt Cantana med kaptajn Jan Ole Kristensen på broen. Det var en almindelig hverdag ude på Nordsøen, og skibet lå som altid klar til at hjælpe i nødsituationer på områdets boreplatforme og flydende produktionsskibe. Den aften var Asbjørn nede i motionsrummet for at træne, da han pludselig faldt om. Det hele skete for øjnene af hans kollega, der skyndte sig hen til den livløse krop og ringede efter hjælp.
Da kaptajnen ankom til motionsrummet, kunne han straks se, at den var helt gal. Han kunne ikke finde puls, og hjertestarteren blev sat til, men den hjalp ikke Asbjørn. En kuffert med ekstra udstyr blev åbnet og overstyrmanden og resten af dæksbesætningen gik i gang med at give Asbjørn kunstigt åndedræt, mens kaptajnen stod på broen og talte med forskellige læger og prøvede at skaffe ekstra hjælp. På skift måtte mandskabet give ham hjertemassage og ilt gennem en indblæsningsballon over næse og mund. Hjertet blev forsøgt holdt varmt med de bare næver, og de fortsatte, mens de ventede på redningshelikopteren, som var rekvireret meget langt væk fra. Man ved, at for hvert minut, der går uden hjertemassage, reduceres muligheden for at overleve med cirka 10 procent.
Kaptajnen kontaktede rederiet, der kunne orientere Asbjørns forældre.
Miraklet
Nu kunne man måske tro, at et skib midt ude i Nordsøen er et af de værst tænkelige steder at få hjertestop. Men netop redningsaktioner træner de ofte i, så mandskabet vidste præcis, hvad de skulle gøre, fordi deres job netop er at redde menneskeliv. Nu var det så Esvagt Cantana og Asbjørn, der havde brug for ekstra assistance, men vejret var dårligt, og redningshelikopteren havde lang flyvetid. Derfor fortsatte mandskabet med at give førstehjælp uagtet lægens melding om, at de kunne stoppe.
Da besætningen havde arbejdet en time, skete der noget uventet. En redningshelikopter i den norske del af Nordsøen gik i luften for at hjælpe. Den kunne være hurtigere fremme end den først bestilte, så mens de ventede på den, fortsatte genoplivningsforsøget af Asbjørn. Klokken 21.44 blev mørket over redningsskibet endelig brudt af en helikopterens projektører. Samtidig skete der et stort mirakel nede i motionsrummet. Asbjørns hjerte gik i gang igen efter en pause på 100 minutter! Hans puls var uregelmæssig, og han var stadig i yderste livsfare.
Gensyn
Det blev den norske helikopter, som fløj Asbjørn mod det nærmeste hospital i Skotland. Hans hjerte var i gang, men de kunne ikke få kontakt med ham. Efter ankomsten blev Asbjørn lagt i kunstig koma og tilkoblet en respirator. Uden at vide det havde han levet med en alvorlig hjertefejl, så efter tre uger, fik han tilbage i Danmark foretaget en bypassoperation og isat en pacemaker. Hjernen havde ikke taget skade.
Derfor var det også en ganske særlig dag, da Asbjørn den 10. november 2020 kunne vende tilbage til sit gamle job som skibsassistent på Esvagt Cantana.
”Det var den samme besætning på 12 mand og med det samme gode sammenhold. Vi var meget glade for at se hinanden, og det var en fantastisk dag. Vi fejrede gensynet, og jeg bliv mindet om, at friheden ombord er noget ganske særligt. Den dag havde mine forældre fået lov til at komme ud og se min arbejdsplads. Det var fint.”
Oplevelsen har ikke fået ham til at ændre sit grundlæggende syn på livet. Han tager en dag ad gangen. Dog tænker han mere i dag end tidligere på, hvem han bruger tid sammen med: ”Jeg lever mit liv og laver ting, jeg har lyst til. Desuden husker jeg at være sammen med de mennesker, jeg holder af. Jeg er stadig overbevist om, at jeg skal bruge min uddannelse., men hvor, den konkret bringer mig hen til søs, ved jeg ikke endnu. Lige holder jeg mulighederne åbne,” tilføjer Asbjørn Morell. Han er klar til at sejle.