Af Hanne Baltzer
I skippers private lukaf hænger et billede med den broderede tekst: ”Fremfor Havets Brændinger er Herren mægtig.” Det er syet af hans farmor og hang på farfars skib, på fars skib og nu hos 55-årige Jens Nørgaard Nielsen, fordi det er en grundsandhed for ham. Jens er 3. generation bag roret på Danmarks mindste coaster, Saturn, der sejler under dansk flag og fragter forskelligt gods fra havn til havn i Nordeuropa.
Fast gods er bibler på forskellige sprog, som bruges dagligt, når besætningen på fire mand læser det samme stykke. De sidder med hver en bibel på deres modersmål. Til højtiderne læser de bibeltekster om fx jul og påske, men for nylig foreslog en af matroserne, at de begyndte forfra i Biblen. Så nu er de på vej igennem verdens mest solgte bog. 1 kapitel hver dag.
”Det er sjældent, vi snakker om, hvad vi læser. Desuden er det frivilligt at være med. I tidens løb er det ikke alle, der har haft lyst, men for det meste vil min besætning det godt. Jeg vil ikke trække noget ned over hovedet på dem. Det ville der ikke komme noget godt ud af,” siger Jens.
Han har taget sig tid til en snak om værdier og overbevisning. Om tro, før arbejdet kalder igen.
Inspiration til hverdagen
For Jens er det vigtigt at være kristen hver dag og ikke kun i kirken: ”Jeg er den, jeg er. Man kan ikke leve på andres tro, men må selv tage stilling, og det har jeg så gjort. Mit kristenliv er ikke begrænset eller hemmeligt. Jesus har frelst os, og vil jeg gerne dele med min besætning, for det gælder for alle. Vi har alle brug for tilgivelse. For mig er Biblen en instruktionsbog til livet. Den er skrevet til alle mennesker jorden rundt. Gud inspirerer os, fordi vi kan læse om grundsandheder, fx hvad der er godt for os. Nøglen til det evige liv ligger i Biblen. Og man ville da være super egoist, hvis man holdt den viden for sig selv.”
Skipper kalder livet ombord for enkelt: ”Vi arbejder, spiser, sover og sejler. Når vi har fri, ser jeg film eller tv, men jeg hører ofte prædikener eller gudstjenester online. Det er rigtig godt med streamede gudstjenester. Min kone sender mig også noget fra kirken. Fx kan jeg særligt godt lide at følge Åben Kirke i Herning. De har vedkommende prædikener, og man kan mærke, de taler om erfaringer fra eget liv. Der er også god lovsang, som jeg nyder at lytte til. ”
Besætning er guld værd
Saturn er for længst betalt, skippers beslutning er at sejle 200 dage om året og kun med noget, der kan betale sig. Fra midt december til midt januar holder alle fri, så man kan komme hjem til jul. På mange måder kan man sige, at det er lysten, der driver værket. Jens har da også været skipper i 30 år. Han har tre ansat: en filippiner der har været med i 18 år, en polak med 8 års ansættelse og en russer, der sejler for Jens på 6. år. Desuden har han et par afløsere, der kan træde til, når de andre gerne vil hjem ekstraordinært. Inden finanskrisen i 2008 var der to besætninger på Saturn, der skiftedes til at arbejde, men nu er der en. Som Jens siger, er bundlinjen ca. samme størrelse som før, fordi der også er færre udgifter.
”Besætningen ved jo udmærket, at jeg er skipperen, men vi er mere som en familie, der kender hinandens gode og dårlige sider. Vi ved også, hvad vi skal undgå at diskutere. Det skyldes nok, at vi har sejlet så mange år sammen. Her er ikke et hierarki, som andre kan opleve det til søs. Desuden sætter jeg den enkelte meget højt og betragter dem som ligeværdige. Hvert menneske har samme høje værdi.”
”Vi aftaler løbende, hvad vi skal have lavet ombord af vedligehold og forskelligt. Og så går vi i gang. Besætningen arbejder selvstændigt. Også når jeg ikke er her. De er stabile og guld værd, fordi de kan lave alt muligt. Vi renoverer stort set alting selv. Det er nærmest kun, når skibet skal males under bunden, at andre er på. Hver måned får de en fast betaling oven i lønnen på 100 overarbejdstimer, så lønnen er måske også motiverende,” siger han eftertænksomt.
Eget skib bid for bid
Tilbage i 1989 købte Jens den første bid Saturn af sin far, da han blev færdig som skibsfører fra Den københavnske Navigationsskole. Sammen sejlede de nogle år med far som skipper og Jens som styrmand, mens Jens bankede en del af gælden af. Hans kone Birgitte var også med ombord af og til, men da de fik børnene, gik hun i land for at passe hjemmefronten. Han kalder deres ægteskab for teamwork, og kan lide fordelingen med, at han arbejder og Birgitte nu i nogle år har haft et stort hjerte for flygtninge, som hun hjælper løbende. Fx bor der af og til nogle hos dem privat.
70 år gammel gik Jens´ far på pension i 2002, og Jens købte resten af skibet og overtog roret.
”Jeg ved aldrig, hvornår jeg er hvor. Det er nok den største udfordring ved at sejle. Men jeg har altid sejlet. Sådan føles det. Måske fordi alle sommerferier fx blev tilbragt ombord på fars skib. Jeg var heller ikke ret gammel, før jeg vidste, at jeg også ville være skipper”, smiler han med et glimt i øjet.
Han har som de fleste oplevet, at tiderne har skiftet, og at fragtmarkedet i dag er mere presset end tidligere. Dog har der har ikke været hverken korn og foderstoffer eller sten og grus ind over båden. Det har udelukkende været til stykgods, som Saturn har sejlet Europa tyndt med.
Navigation i detaljen
Denne dag er lasten fyldt med transformatorer, som Saturn hentede i Rotterdam. Transport af sværgods til søs løses rutineret minutiøst og punktligt. Således gør Jens klar til losning her på Hvide Sande Havn af én af de to transformatorer på henholdsvis 120 tons og 290 tons. Den ene transformator skal løftes fra Saturn over på en 72 hjul stor blokvogn. Da de 120 tons løftes, letter Saturn en anelse. Med spænding følges løftet til transformatoren står på blokvognen med stor nøjagtighed. Det andet stykgods skal sejles videre til
Finland.
På spørgsmålet om, hvor længe ham bliver ved med at sejle, siger han:
”Skibet står af med mig eller også står jeg af med skibet! Inden for en fireårs periode kommer der fx nye regler om ballastrensesystemer, som betyder en meget stor investering. Den ved jeg ikke, og jeg vil gå ind i. Men så længe jeg synes, det giver mening at sejle, gør jeg det. Jeg kan godt lide det, jeg laver.”
Hul i hjertet
De fleste mennesker møder udfordringer løbende i deres liv. Det gør Jens også: ”Jeg øver mig i at få livet ti at hænge godt sammen, men det er en kæmpe kraft, som Jesus giver videre til os. Jeg går aldrig alene. Jeg tror, vi alle sammen har et hul i hjertet, som kun Gud kan fylde ud. Og han lover, at han vil være med os alle dage. Derfor føler jeg mig aldrig forladt, fordi Jesus er med i båden. Godt nok har vi ingen garanti for, at der ikke sker noget, men jeg føler mig omsluttet af tryghed og kærlighed. Jeg er ikke bange for at være ude på havet, for det er det job, jeg føler mig kaldet til.”
Det begynder at dufte fra kabyssen, hvor det i dag er filippineren, som har tjansen bag gryderne. Og når middagen er nydt, læser sømændene igen et stykke fra Biblen, inden de afsejler med kurs mod Finland. Navigationen er på plads, og vinden blæser blidt fra vest.
Detaljer om Saturn
Hovedmotor: MWM TRH435SU fra 1966. Den er på 405 Kw.
Saturn er 54 meter lang og godt 9 meter bred.
