Styrmand og mor til to – Christina Heintze elsker at sejle
Skal du på barsel? Så ser vi ikke dig igen! Den bemærkning fik Christina Heintze, da hun fortalte kollegerne, at hun ventede sit første barn for fem år siden. ”De var godt nok skeptiske, men det var rederiet ikke. Jeg skulle blot bekræfte, hvornår jeg regnede med at være tilbage. Rederiet lagde vægt på, at jeg skulle føle mig klar til at arbejde igen, så jeg måske skulle vente med at give en endelig datomelding, til babyen var født.”