Mød kaptajnen ombord på en Offshore Vessel

Danmark var det første land i verden til at opstille en havvindmøllepark med parken Vindeby ud for Lolland i 1991. Det er mange havvindmøller siden. For tiden sætter WIND OPPREY møller op for Siemens Gamesa.

På Esbjerg Havn venter WIND OSPREY, der sejler under dansk flag. På dækket står de store vindmølleelementer som et samlesæt klar til opsætning i Nordsøen, og kranen er parat til at løfte tårne, møllevinger, vindturbiner og celler. En komponent kan veje 500 ton, og kranen kan løfte op til 1600 tons i en radius på 40 meter. Den primære krog kan nå 160 meter over dækket.
Vejrrestriktionerne begrænser, men i morgen er udsigterne gode, og skibet klar til afgang. 
Det store offshore supply skib tager gæstfrit i mod. Fire etager oppe fra det primære dæk er den engelske kaptajn Edward Barett netop færdig med et møde. Han blev kadet i 1997, bestod skibsførereksamen i 2012, hvorefter han blev kaptajn. Edward har arbejdet indenfor offshore i en årrække. Da det danske specialrederi inden for offshore, Cadeler, opkøbte det rederi, han arbejdede for, fulgte han sammen med flere af kollegerne med over i Cadeler. Det har han ikke fortrudt.
 ”Vi er højt kvalificerede specialister til de her opgaver med diverse certifikater og konstant træning i at udføre de enkelte operationer. Vi arbejder i 12 timers skift, og mange af os har været ansat i mindst tre år. Her er et godt arbejdsmiljø, fin betaling, og fine arbejdsforhold med et velfungerende internet ombord. Derfor kommer folk tilbage hyre efter hyre. Lige nu er vi nok 15 nationaliteter ombord. Arbejdssproget er engelsk. Nej, vi mangler ikke noget,” siger kaptajnen.

Holder balancen på seks ben
På broen er der vinduer hele vejen rundt, så mandskabet kan operere og installere, uanset hvilket verdenshjørne, der skal have vindmøller på havbunden. Skibet har seks ben, hvor højden kan justeres på hvert ben afhængig af, om det er sand eller mudder, de skal stå på og hvordan koordinering i forhold til vægten på de elementer, der flyttes rundt med, er nødvendig. Når skibet begynder på aktionen, løfter det sig selv op til den krævede højde over havoverfladen. Derefter sker “preloading”, hvor prammens vægt og yderligere ballastvand bruges til at drive benene sikkert ned i havbunden, så de ikke trænger længere ind, mens operationer udføres. Efter forbelastning bruges donkraftsystemet til at hæve hele prammen over vandet til en forudbestemt højde eller “luftspalte”, så bølge-, tidevands- og strømbelastning kun virker på de relativt slanke ben og ikke på prammens skrog. For at stabilisere skibet on location skal der hele tiden være ligevægt.

Vokseværk
Rederiet ejer ni installationsskibe, og fire større skibe er bestilt med endnu større lastekapacitet og teknologisk ydeevne. På de nye skibe bliver krankapaciteten fx højere, fordi elementerne til møllerne bliver større, længere og tungere. Skibene vil være i stand til at transportere og installere syv komplette sæt 15MW vindmøller eller fem sæt 20+ MW vindmøller per last. Det reducerer antallet af transitter, der er nødvendige for hvert projekt, hvilket øger installations-tempoet og reducerer CO2-udledningen.
WIND OSPREY kan sejle ud med fire vindmøller ad gangen. For ikke så lang tid siden sejlede de med 12 vindmøller, men da møllerne hele tiden konstrueres større, skal skibene også kunne matche det. Den største udfordring er dog på land, når møllerne skal transporteres, da infrastrukturen i fx Danmark ikke er fulgt med.

Hjem til søs
Danmark var det første land i verden til at opstille en havvindmøllepark med parken Vindeby ud for Lolland i 1991. Det er mange havvindmøller siden. For tiden sætter WIND OPPREY møller op for Siemens Gamesa. Hvor lang tid, det tager at sætte en mølle op, afhænger af flere faktorer. 
”Ved Rotterdam tog det 24 timer og ud for Tyskland 15 timer. Det beror blandt andet på havbundens biologi, strømforhold mm, forklarer Edward Barett.  
”Mange europæiske regeringer vil investere i vindmøller, fx i Nordsøen. Den er velegnet, dels på grund af meget vind, men også fordi Nordsøen ikke er særlig dyb. Det giver gode arbejdsforhold for os. Vi kan sagtens skifte mandskab til søs. Da flyver helikopterne derud. Det er rederiet, der bestyrer det og dermed sørger for organisering af den 28 dages rotation. Mandskabet er 28 dage på job efterfulgt af 28 dage hjemme. Jeg synes, vi har et hjem her ombord, når vi ikke er hjemme privat. Vi har ikke brug for de samme velfærdsydelser, som kollegerne på fx containerskibe eller lignende, fordi vi er privilegerede. Alt er excellent,” siger Edward Barett. 

Read more about it

Scroll to Top